Vagn Frederik Mørch Brandes

Ane 2, Vagn Frederik Mørch Brandes

Min viden om min biologiske far er begrænset, da mine forældre blev skilt i 1953. Da er jeg 4 1/2 år gammel.

Men lidt er der da:

Født den 25. april 1926, Borupsgade 6, (nuværende Morten Børupsgade 6) Vor Frue Sogn, Aarhus, Aarhus Amt.

Døbt den 5. September 1926. Faddere Faderen, Typograf Christian Mørk Brandes og Hustru, Arbejder Christian Rasmussen og Hustru.

Konfirmeret den 31. Marts 1940, Aaby Sogn, Aarhus Amt.

Dør den 24. januar 1992, 66 år gammel, Edwin Rahrs Vej 12, st. mf., Brabrand Sogn, Aarhus Amt.

Iflg. Anden familie, var Vagn syg. Han havde fået amputeret et ben grundet sygdom.

I FT-1940 arbejder Vagn som forretningsbud i faderens slagterforretning.

Optaget i lægdsrullen med betegnelsen:     4 – 280 – R – 162.      Ikke værnepligtig.

4:         Udskrivningskreds Åby, Århus Amt. (Danmark er inddelt i udskrivningskredse)

280:      Lægdsnummer. (et lægd er et geografisk område, typisk et sogn eller købstad).

R:          År 1945  (optagelsesåret i rullen).

162:       Løbenummer i rullen. (det nummer der tildeles på optagelsestidspunktet).

I 1946 bor han Asylgade 4, Odder, Aarhus Amt og arbejder hos Pølsemester Nielsen, Andelssvineslagteriets Udsalg, Rosensgade, Odder.

Vender tilbage til faderens slagterforretning, hvor min mor Asta arbejder som ekspeditrice.

Asta og Vagn blev kærester. Resultatet heraf blev en lille pige – min storesøster Aase – der blev født den 23. april 1946. På det tidspunkt er min mor 18 år gammel.

Den 8. Juni 1947 bliver Vagn og Asta viet i St, Markus Kirke, Aarhus:

Ugift Slagtersvend af Aaby Sogn, Gjellerupvej 5, (nuværende Åbyvej 105) Vagn Frederik Mørch Brandes, født Aarhus Vor Frue Sogn 1926, 25. April. Søn af Slagter Frederik Johan Mørch Brandes og Hustru Mette Kristine Jensen.

Ugift Syerske af Aaby Sogn, Gjellerupvej 5, (nuværende Åbyvej 105) Asta Lydia Nielsen, født Aarhus Domsogn 1928, 4. Juli. Datter af Arbejder Niels Nielsen og Hustru Josefine Katrine Jensine Jensen.

Vidner Brudgommens Fader og Brudens Moder.

På et tidspunkt flytter de fra Gjellerupvej 5, (nuværende Åbyvej 105) Aaby Sogn til 1. salen på Chr. Winthersvej 65, I, Aaby Sogn.

De bliver skilt i 1953.

I Vagn Frederik Mørch Brandes og Asta Lydia Nielsens ægteskab er børnene:

Aase Mary                                   Født 23.04.1946 Rigshospitalet, København

Inge Ketty                                   Født 05.05.1948 Fødselsanstalten i Jylland, Århus

Niels-Gerner                               Født 27.12.1952 Fødselsanstalten i Jylland, Århus.