Historien kort......

Historie er vigtig!
Hvad ved vi egentlig om den tid, de levede i og, hvad ved vi om levevilkårene på den tid?

Det at forske i sin slægt er ikke kun at indsamle tørre fakta. Det er også at vide, hvor forfædrene levede og forsøge at kende tiden, de levede i samt at vide noget om, hvilke begivenheder i samfundet der indvirkede på dem, og det hverdagsliv de havde.

De fleste i min slægt var beskæftiget ved landbruget som Huusmænd.

De havde kun lidt jord, derfor drev de også andre erhverv. De var daglejere eller landsbyhåndværkere.

Landbruget

Danmark blev i 1730´erne ramt af en landbrugskrise. Grundet de store krige i 1700-tallets første årtier faldt efterspørgslen på landbrugsprodukter. Værst gik det ud over godsejerne, både fordi de solgte den største del af deres produktion, og fordi deres fæstebønder ikke kunne betale landgilden og skatterne, som godsejeren efter den tids lovgivning hæftede for.

Niels Nielsen, Gosmer

Stavnsbåndet
Staten trådte til med diverse kriseforanstaltninger. I 1733 indførtes stavnsbåndet, som forbød bønderkarle mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de boede på, mod at godset stillede de fornødne rekrutter til militæret. Denne ordning skulle forhindre konkurrence mellem godserne indbyrdes om arbejdskraften og dermed holde lønnen nede.

Landboreformer
Med nedsættelsen af ”Den Store Landbokommission” i 1786 indledtes et omfattende reformprogram af bl. A. reguleringen af fæstevæsenet og stavnsbåndets ophævelse i 1788.

Selv om landboreformerne forbedrede vilkårene for fæstebønder og selvejere, var livet på landet hårdt. En voldsom vækst i befolkningstallet gennem århundredet betød, at mange ikke havde nogen chance for at få deres egen gård. Dermed opstod en ny underklasse på landet, nemlig husmændene. De boede typisk i mindre huse og havde ingen marker at dyrke, men højst lidt jord, hvor de kunne holde husdyr. I stedet arbejdede de som landarbejdere på gårdene eller godserne.

Skolevæsenet
Til landboreformerne regnes også en anordning for almueskolevæsenet fra 1814, der sammen med en anordning for skolevæsenet i købstæderne indførte undervisningspligt for alle børn fra 6-7-års-alderen indtil konfirmationen, på landet dog kun med skolegang hver anden dag.

5b på Samsøgade Skole, Aarhus i 1940

Konfirmationen
Konfirmationsanordningen af 1736 blev fulgt op af en lind strøm af følgelovgivning, for at understrege, at konfirmationen skulle tages alvorlig.

Ingen kunne komme ud at tjene, trække i kongens klæder, indgå ægteskab, være faddere eller vidne uden at have været til alters, og ingen kunne komme til alters uden først at være konfirmeret.

En forordning i 1759 bestemte, at børn som altovervejende ikke måtte konfirmeres, før de var 14 år. Til gengæld skulle de være konfirmerede, før de fyldte 19. Hvis den manglende konfirmation skyldtes manglende evner, skulle præsten ty til tvungen ekstraundervisning, men hvis grunden var modvillighed faldt straffen i form at fængsel på vand og brød. Hjalp dette ikke ventede tvangsarbejde, indsættelse, tvangsundervisning og konfirmation i forbedringshuset.

Historisk Arkiv 1901

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Frederik 7 underskrev Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og mere demokratiske styreformer. Baggrunden for loven må ses i lyset af de revolutionære, demokratiske og nationalpolitiske strømninger, der prægede det meste af Europa i første del af 1800-tallet.

Grundloven var i sin samtid et stort skridt mod mere demokrati og indeholdt bl. A. følgende centrale vedtagelser:

Rigsdagen skulle bestå af to kamre. Folketinget og Landstinget.

Til Folketinget var der valgret for alle uberygtede mænd over 30 med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse.

For valgret til Landstinget gjaldt de samme regler som til Folketinget hvorimod valgbarheden var indskrænket til økonomisk velbjærgede mænd over 40.

I folkemunde hed det de 5 F´er` (fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige) ikke fik stemmeret. Samlet set fik ca. 15% af Danmarks befolkning adgang til at stemme i 1849.

Borgerlige frihedsrettigheder: ytrings-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed,

Ejendomsrettens ukrænkelighed samt forbud mod vilkårlig fængsling.

Frederik den 7.

Folketællinger
Indtil 1849 var det bondestandens unge mænd, der var ene om at gøre militærtjeneste.

Dyrkningen af jorden gav dem en styrke, som andre befolkningsgrene ikke kunne hamle op med, lød argumentationen!

Udskrivningen skulle for fremtiden ske på grundlag af de nye folketællinger.

Disse folketællinger skulle også skabe en systematisk registrering af befolkningen til brug for skatteudskrivning.

FT-1901 Hads Herred, Saksild

Sygekasseloven 1892
Fra starten af 1890´erne kom en række nye love for fattige og gamle, og der blev for første gang givet statslig støtte til lægebesøg, jordemoder og begravelse. Man fik også gennemført, at ”værdigt trængende” over 60 år, der aldrig havde fået fattighjælp, fik ret til understøttelse uden at miste deres stemmeret.